Monday, August 6, 2007

23ting - the end

Jeg har lige udfyldt spørgeskemaet, som markerer afslutningen på 23ting, og det er da godt nok mange ting, vi har været igennem. Det har været sjovt, bøvlet og lærerigt, at gennemgå alle de web-steder, som jeg aldrig ville have fundet ved egen hjælp. Om jeg så får brug for dem alle, vil tiden vise.
Jeg kunne tænke mig, at mere fremsynede kolleger også fremover vil komme med ideer til web-steder, som vi andre med fordel kan lære at kende. På den måde kan 23ting fortsætte og vi kan lære mere i eget tempo. Det behøver ikke være formelt end at Kalle eller en anden sender en mail med et tip og en instruktion, og en opfordring til at se nærmere på det valgte.

Tuesday, July 3, 2007

Foreløbig slut på 23ting

Så har vi været igennem de 23 ting. Ikke alt er prøvet, for jeg har ikke haft adgang til alle de forunderlige ting, f.eks. har radio og videoklip ikke været tilgængelige på de PC'er, jeg har benyttet, så her gav jeg fortabt. Det er jeg nu ikke så ked af. Det gode ved undervisningsforløbet er jo, at vi har fået et materiale, som vi kan tage frem igen, når behovet/nysgerrigheden melder sig.
Der er helt sikkert potentiale i mange af tingene og det bliver sjovt at benytte dem fremover. Mere af samme slags, tak!

Wednesday, June 20, 2007

Uge 18 og 19

I samarbejde med KS fik vi prøvet at skrive på samme dokument i Spreadsheet og det var en helt ny fornemmelse. Det er en rigtig smart ting, som sagtens kunne gøre tilværelsen nemmere fremover.
Jeg fik også lavet en personlig google-side med det obligatoriske indhold. Det ser ikke smart ud, men det er jo også en spæd start.
Det tager ret lang tid, at sætte sig ind i alle de nye ting, men jeg er sikker på, at det lønner sig i den sidste ende - og nu kan der jo kun være 4 ting tilbage!

Wednesday, June 6, 2007

14 og 15

Uha, uha hvor var det godt, jeg kunne få råd og vejledning fra en erfaren kollega (Kirsten S.) ellers havde jeg aldrig fundet de knapper til min nye deliciuskonto, men nu er de på plads. Bare de ikke forsvinder i ciberspace inden jeg logger på næste gang. Jeg er også registreret i Technorati, så måske vil nogle finde vej til min blog.

23ting

Technorati Profile

Friday, June 1, 2007

MP3

Nå, men der er da også lyspunkter. Jeg forsøgte igen at se en video på vodpod uden held, men til gengæld er jeg blevet glad for min MP3-afspiller. Jeg fik installeret programmet og lagt P1 og P2 på radioen og 7-8 af mine yndlingscd'er på og selv mine kræsne sønner kunne se, at det fungerer godt (de gav også lige en hånd med, så nu ved jeg at man "ripper", når man overfører cd'en til MP3'en. Jeg kan nu ikke lade være med at associere til Jack the Ripper, jeg synes, det lyder brutalt)
På et tidspunkt får jeg også lært, hvilke knapper jeg skal trykke på uden at prøve dem alle hver gang... Så tak til biblioteket for en nyttig dims.

23ting, uge 10, 11 og 12

Frustration! Jeg har forsøgt mig med Last.fm, blogmusik og vodpod, men enten kan jeg ikke installere programmerne eller også virker de ikke.
Jeg har ganske vist fået sat den anbefalede video på bloggen, men den kan ikke spilles, så jeg ved ikke, hvor sjovt det er. Men nu prøver jeg igen.
Jeg har også skrevet et kort og lavet sjov med Simpson, men jeg tror nu ikke, jeg kommer til at hjemsøge de sider så tit.